mandag den 28. januar 2013

Næsten stor nok

Nu mangler der vist kun en krave - og så skal der selvfølgelig fast bund i  og  den skal fores med noget silke jeg farvede med krap, for 10 år siden.

fredag den 25. januar 2013

Begyndende samlermani?

Her ses mine 4 tene med, fra venstre BirtheP's lækre Luxus bjerg blande-fibre,
Sussanne Ø's fine mørkeblå  barselsgaveflor, mit hårdt prøvede 10 år gamle isoleringsmateriale og Susannes skønne flammeflor

Et skridt ad gangen

Nu svi'er min højre pegefinger ikke længere, der er nemlig begyndt at komme hård hud på den :-)
Strikker lidt på denne, efterhånden som der bliver spundet&tvundet garn af min 10 år gamle pensionerede isolerings-uld.

Planen var, at det skulle blive til en spinde-transport-dims - men den kunne nemt udvikle sig til en hue.

søndag den 20. januar 2013

Mobil omsorgspose

Så fik jeg lavet noget ud af mit 2. spinde projekt - en lille omsorgspose til min mobil-telefon

fredag den 18. januar 2013

Hårdt arbejde ....!!

2½ times beslutsomt arbejde ligger der i denne lille portion.



Jeg havde besluttet, at i dag skulle jeg spinne en hel bane - og fik også afprøvet at "rulle" mod siden af benet.
Når hele baduljen ikke hoppede af tenen (21gr) oplevede jeg at få meget mere fart på tenen - og i det hele taget kunne jeg flere gange i dag få hevet lidt uld ud, mens tenen snurrede den rigtige vej.

Det er fint at kunne mærke, hvordan fornemmelsen for det bliver bedre og bedre - at fingrene, kroppen "husker" erfaringerne fra tidligere.

Det var fantastisk dejligt, at det lige passede med at Susanne Østergaard stod parat og var fødselshjælper for mig. Ellers havde jeg muligvis givet op, da der var flere ting, som jeg var i tvivl om.

Men en stor hjælp er det også, at Birthe P´s (GarnGalleriet) fibre er så lækre og regelmæssige.
For slet ikke at tale om hjælpen fra Abby Franquemont´s bog "Respect the Spindle" som i øjeblikket har afløst den kriminalliteratur, som plejer at være min godnat-læsning.
I nat fandt jeg ud af at grunden til at fibrene "pakker" især, hvis jeg prøver at drafte mens tenen snurrer, er at de uspundne fibre er drejet - og det behøver kun være en halv omgang.
Når jeg tjekker, at fibrene ikke er drejet, så går det meget lettere at hive dem jævnt ud, mens tenen snurrer.

Jeg vil jo have så tynd en tråd som muligt, derfor har jeg også hele tiden benyttet "park and draft" metoden, da der så er meget mere kontrol over, hvor meget fiber man hiver ud i en bestemt mængde.

Og jeg troede, at når ulden pakkede, var det fordi snoningerne for hurtigt kom ind i fibrene - inden jeg havde fået rigtig hold på dem - efter at have givet slip på tenen.
Men det er altså meget vigtigere, at udtræksulden ikke er snoet det mindste - på den anden side af holdepunktet.

Har gået en uges tid og undret mig over, at min højre pegefinger svier, ved forskellige lejligheder, f.eks når den kommer i berøring med juice, salt o.lign. tænkte slet ikke på, at det var fordi den bliver slidt :-)





søndag den 13. januar 2013

Ohøj - hvor det går

I dag fik jeg så lige lavet mig en supported Asian Look-a-Like håndten. og med den går det da bare der ud ad.
Jeg kan faktisk nå at få fat i ulden, inden tenen snurrer baglæns.
Har ellers været nødt til at bruge park and draft metoden.
Nogen skønhed er den måske ikke, men det kan den da nå at blive, selvom det er den første.

tirsdag den 8. januar 2013

Et nyt år & en ny æra er begyndt

Er gået i gang med at spinne på håndten.
Og det passer vældig godt til en del af mit temperament.

Her er de første forsøg - uden tvinding - med 75 gr tenen blev tråden meget tyk og prøven blev strikket på pind 4½.
21.gram tenen


75 gram tenen med isoleringsuld 



 Her er det så blevet alvor - fra venstre 1.spinning&tvinning på 75gr ten - de 2 andre er spundet på 21.gr ten og derefter tvundet med Andes metoden. De er endnu hverken vasket eller basket.
Dette er karteflor, som jeg farvede for 11 år siden med restfarvebad fra silkefarvning, siden er floret blevet brugt som isoleringsmateriale i mit køkkenskab, men hevet frem for at blive brugt til øve-spinding - efter at det er blevet vasket. Spundet på 75-eren og tvundet ved hjælp af Andes metoden, som passede godt til de 25.gram spin. Hverken vasket eller basket endnu.

Men det var ikke helt korrekt, hvad jeg skrev i starten - dette er faktisk mit første forsøg - det er også tvundet og fungerer nu som et armbånd de ispundne fibre kan skubbes op under.